Sådan forbedrer I kommunikationen i jeres virksomhed

Alle virksomheder af en vis størrelse har brug for god og tydelig kommunikation på tværs af alle afdelinger. Men hvordan opnår man lige det? Svaret på dette spørgsmål kan du læse i denne korte oversigt.

Hvorfor er kommunikation vigtigt?

Det er vigtigt i enhver virksomhed, at der er klar kommunikation i de forskellige afdelinger. Hvis ikke, kan der opstå forsinkelser og frustrationer. Det handler ikke så meget om virksomhedens størrelse, da meget store virksomheder kan have glimrende kommunikation, selv når de skal livestream mødet. Det handler mere om, hvor meget I går op i, at alle afdelingerne forstår hvad hinanden laver. Heldigvis er der mange måder at opnå den forståelse på.

Møder og townhalls

Møder og townhalls er en god måde at forbedre kommunikationen og den enkelte medarbejders forståelse af de andre afdelingers funktioner og ansvarsområder. I kan med fordel holde møder, hvor ansatte fra en afdeling forklarer deres arbejde overfor andre afdelinger. Det sikrer, at andre afdelinger for bedre forståelse af lingoen i den enkelte afdeling. På den måde vil det ikke lyde som det rene volapyk, når finansafdelingen snakker om EBITDA eller når salgsafdelingen taler om COGS.

Interne rapporter

Mange virksomheder døjer med det problem, at de forskellige afdelinger ikke aner hvad der foregår i de forskellige afdelinger. Der kan være alt lige fra hvilke projekter som der arbejdes på, om de når deres mål samt hvilke afdelinger man skal kontakte, hvis man selv står med et problem. Det kan skabe besvær med kommunikationen, da kun nogle enkelte folk på topplan har overblik over synergien, arbejdsfordelingen og udviklingen i de forskellige afdelingerne. En løsning kunne være en intern rapport, hvor hver afdeling beskriver deres mål og projekter, som så bliver sendt rundt til alle afdelinger – f.eks. én gang om måneden. På den måde kan alle afdelinger få indblik i hinandens arbejde.