Sådan kan din puls måles
Pulsen er en vigtig måleenhed både for dig selv og lægen. Din hvilepuls giver nemlig et godt indblik i, hvordan dit velvære er, samt din form. Men hvordan kan du selv måle din puls, og hvordan måler lægen den? Det kan du blive klogere på herunder.
Hvordan måler lægen din puls
Er du hos lægen, kan du sagtens komme ud for at få taget din hvilepuls, og du har sikkert prøvet det før. Lægerne bruger typisk Spo2 sensorer, som er en lille sensor, der sættes på din finger. Her kan lægen ved hjælp af det lille instrument måle din puls og blodets iltindhold.
Hvordan måler du selv din puls
Da en god puls er vigtig, er det en god idé selv at holde øje med den. Du kan derfor måle den selv, hvilket er nemt og tager kort tid. Når du skal måle din puls, skal du måle din hvilepuls, derfor skal du sidde stille i 5 minutter, inden du går i gang med at tælle. I de 5 minutter må du ikke ryge eller drikke kaffe, da din hvilepuls forstyrres af dette. Nu skal du i gang med selve målingen, og her skal du bruge et ur, som kan vise sekunder, brug eventuelt en app på din telefon. Du skal vende håndfladen på enten din venstre eller højre opad med albuen let bøjet. Herefter skal du bruge den anden hånd til at måle din puls på håndleddet. Du skal sætte din ringfinger, langfinger og pegefinger på håndleddet øverst ved roden til tommelfingeren. Nu skal du mærke efter og finde din puls, når pulsen er fundet, skal du trykke let ned mod pulsåren med de tre fingre. Herefter sætter du uret på 60 sekunder og tæller imens, hvor mange gange din puls slår. Ligger din hvilepuls mellem 60 til 100 slag per minut har du en normal og sund hvilepuls.